25. oktober 2004

Børge

Børge Fink Pedersen er efter længere tids sygdom, sovet stille ind mandag den 25. oktober. Begravelsen finder sted i Farsø kirke på fredag kl. 13:00.



6. oktober 2004

René flytter igen

René har flyttet adresse til:

Lundevej 15
4400 Kalundborg

samtidig har han sat sin bore/skruemaskine til salg. Det er en DeWALT 18V 2Ah med 2 batterier og lader, som han sælger for 1800 kr.

Og skulle der være nogle der er interesseret i at se billeder fra mit glaspusterkursus, så prøv at se her

Annette


27. september 2004

Gammelt træ

Jeg ved ikke rigtig om i alle husker det store elmetræ vi havde nede bagest i haven, men det var i hvert fald gået ud forrige år, altså i 02, og så har det stået og strittet med de nøgne grene lige siden, hvilket jo ikke ser så godt ud, det minder lidt om død og ødelæggelse, så jeg besluttede, at nu skulle det væk. Jeg fik slebet savene og gik i gang, nu er der bare det ved det at mine save rækker bette 35 cm, og træet var vel over 1 meter i tværmål nede for neden, så jeg beslutte at skære der over ca. 3 m oppe, jeg fik skåret et flot hak som man skal hvis træet skal falde til en bestemt side, og mit skulle falde ud på marken derefter gik jeg i gang med at save modsat hakket, først fra den ene side og så fra den anden side, og så fik jeg lige trukket saven til mig da træet begyndte at stå og vippe, og jeg tænkte"NU NU ryger det", men næ nej det stod bare der i vinden og rokkede frem og tilbage, "det var dog utroligt". Jeg hentede vores lille økse, pillede skaftet af og brugte hovedet som kile, og hver gang træet rokkede slog jeg øksehovedet lidt længere ind, men se om det hjalp,men nu kunne jeg komme til at save lidt mere uden at saven gik fast, så det gjorde jeg, nu var træet savet næsten helt igennem, men se om det ville falde, nu blev gode råd dyre, hvad pokker skulle jeg stille op?. Nu blev jeg jo snedig jeg hentede et tomme vandrør, ca. 2,5 m, satte det ind i revnen ved siden af øksehovedet, gik armgang ug af røret til jeg nåede enden, men se om det havde nogen virkning på det rådne træ, derimod knækkede røret hvopr det var skruet sammen med en forlængermuffe og bum der lå jeg en meter længere ned midt i alle brændenælderne, jeg rejste mig fortumlet, det var jo en ting jeg ikke havde forudset, kløede mig lidt i nakken og konstaterede uindrende at træet stod der endnu.Mor dukkede op " har du tid til at spise" Ja Ja jeg er aligevel træt af det træ, jeg ved sørrme ikke hvad jeg skal stille op.
Vi gik ind og fik noget mad, så på TVavisen, og så skulle jeg lige se til træet, og ha der lå det nok så flot nede på jorden, det vil sige stammen var ca 2 m oppe i luften, det stod på grenene og så ud ligesom når man laver et dyr af en kartoffel og tændstikker.
Hele dagen i dag er så gået med at få det savet i stykker.
Vi havde også taget billeder af det med Alice gamle fotoapp, men for at spare på batterierne pillede mor dem lige ud, og pist væk er billederne, så nu må i nøjes med et af de sørgelige rester.

Os i Koldby


10. september 2004

Ny bil

Ja så skete det, min dejlige Opel Kadett måtte til syn, og selvom jeg syntes den var meget god, så brød syningsmanden sig ikke rigtig om den, den var rusten i begge paneler, den var rusten i venstre forreste inderskærm, og der var også et lille hul i forskærmen ved fjederskålen, og så syntes han også jeg skulle have lavet rusten på venstre bageste skærmkant, selvom her syntes jeg jo han overskred sin kompetance, for det har ikke noget med sikkerhed at gøre, men det korte af det lange, den blev kasseret, så jeg kørte til mekanikeren og fik ham til at se på det, han mente nok han kunne reparere den for sådan ca. 8-9.000, uha uha, det var vist ikke værd at spendere det beløb på den, så jeg begyndte at se mig om efter noget andet at køre i, og jeg kunne godt tænke mig at få en ladvogn, det mangler jeg så tit når noget skal flyttes, jeg fandt også nogle stykker, blandt andet en Mazda til 15.000 som var synet i august i år, problemet var bare at den stod i Jægerspris, så jeg prøvede lige Claus, om han ikke kom forbi men det kunne han ikke rigtig føle for, og man kunne ikke ringe manden op, så jeg måtte finde på noget andet, så jeg læste mere i den blå avis, og fandt så en Ford Model P 100 fra 93 der havde kørt 100.000 km og som var synet i januar, og den skulle koste 10.000, så ham ringede jeg til,det var vist tirsdag i sidste uge, han lå på sygehuset i Grinsted, hvor han også boede,,ja altså ikke på sygehuset, men vi aftalte han skulle komme til Odder med bilen i mandags, for en sikkerheds skyld ringede jeg til ham fredag for at få bekræftet aftalen, det var helt i orden, så mandag drog jeg af til Odder, vi skulle mødes ved politistationen kl. 12 og jeg var der og ventede og ventede men der kom ingen, så jeg ringede til fyren og spurgte hvor han blev af, "Jow a ha da fosøkt a ring te dej men din telefon virk ik", han havde skrevet mit telf. nr forkert, så jeg sagde" at så ku det også være det samme," farvel.Jeg skulle lige i Jysk og købe et par persienner, og så ringede mor" nu havde ham med bilen endelig fået færden af det rigtige telf. nr. så han havde ringet og sagt at han var da et ordentligt menneske og ikke ville snyde nogen, så hvis jeg ville køre til RIBE og hente bilen, så ville han slå 1.000 af på den, jeg undersøgte ved en cykelsmed hvor langt der var, nå bare sådan ca. 170 km, ikke noget at snakke om for en rask gammel Kadett, men hvad med chaufføren, han vejede for og imod, og sæt nu han slet ikke ville have den bil, men så drog jeg alligevel af til Ribe, vi skulle igen mødes ved politistationen, og så skulle jeg lige ringe når jeg var der, kørte fra Odder kl. 13.00 og holdt ved politiet i Ribe 14.45 vil skulle jo have nr. plader, jeg ringede til manden og sagde "nu er jeg her" fint kommer nu, 3 minutter og han var der jeg kiggede lidt på bilen, den var temmelig pæn, bortset fra nogle buler, men dem skulle jeg ikke give ekstra for, så jeg sagde ok, men nu viste det sig at han havde glemt papirerne på bilen, så han ringede hjem og fik dem sendt med en anden bil, men nu havde motorkontoret lukket, så ingen nr.plader, hurra, nå jeg måtte låne hans prøve nr.plader og køre hjem på, men måtte love at sende dem om tirsdagen, det var nogen han selv havde lånt, Og så skulle han sende mig den presenning som også hørte til bilen, så efterhånden kom alt på plads. Han skulle så overtage min gode gamle bil og afmelde den, men nu kendte han en fyr som skulle have sin bil på værksted i 14 dage, om han måtte låne min, så ville han give 500 for det, for min skyld ingen alarm, men jeg vil ikke have noget vrøvl " det bliver der heller ikke", nå han skulle også have nogle penge, så vi var rundt i Ribe for at finde en bank, han fik 8.500 og så drag jeg af mod Odder og færgen, og det gik rigtig godt op af motorvejen, 140 km/t gik den let, da jeg kom til færgen stoppede jeg motoren, men da jeg skulle køre ombord ville den ikke starte, så jeg blev skubbet i gang, da jeg skulle af igen ville den heller ikke starte, så jeg blev skubbet af, men denne gang vendte sømændene om lige præcis da jeg var kommet væk fra landgangen, og så ku jeg selv om det, op med hjælmen, jeg tænkte at starteren skulle bankes lidt, men havde ikke noget at banke med, så jeg nøjedes med at rykke lidt i ledningen, den var helt løs, og så prøvede jeg at starte igen og hurra nu gik den og så var det bare hjem. Tirsdag sendte jeg ham nr.pladerne, og Onsdag fik jeg presenningen, så han er et ordentligt menneske, bortset fra at bilen var synet i Marts 03 og ikke Januar 04 og at den med garanti ikke har kørt 100.000 km men 200.000 km, men hvad den køre jo godt og dækkene er helt nye. så måske har det været en god handel, men det er den mest besværlige handel jeg har gjort og det længste væk jeg har hentet mig en anden bil.

Den lidt ældre herre i Kolby




11. september 2004

Flygtningene

Når nu der er gang i skriveriet, skulle jeg måske lige give mit besyv med. I de seneste par måneder har der ikke været strøm på hestenes indhegning, det var måske lidt dumt, men Calle havde fundet ud af at han kunne nå græsset på den anden side af hegnet ved at række ud over hegnet, det blev godt nok lidt slapt nogle steder, men vi strammede op, og som sagt så hyggede hestene sig med det og blev inden for indhegningen, så jeg nænnede ikke at Calle skulle få sig en ordentlig forskrækkelse ved at der pludselig var strøm på hegnet.

Nå lidt synsk er man vel, så i går da Casper og jeg kom hjem efter at have været ude at købe en seng til ham (så han ikke længere bare skulle ligge på gulvet på sine springmadrasser), var jeg lige ovre for at se om hestene stadig var i indhegningen, og der gik de lige så fint midt i folden, så hvad havde jeg at bekymre mig over. Så i går aftes, kom Christian farende ind: "I er altså nødt til at komme, jeg kan ikke se hestene i folden", og ganske rigtigt folden var tom. Jeg gik en tur rundt om for at se, hvor de var kommet ud, men der var ikke rigtigt noget at se, måske var den øverste tråd lige lovlig slap i den ene ende. Vi regnede så med at de var gået ud den vej. Kørte lidt rundt, kl. var 22:30 og på denne tid af året, var det bare blevet bælgravende mørkt. Claus var kørt mod Næsby og da han ville vende bilen, kom lygterne til at lyse på et par heste inde på marken, og ganske rigtigt der stod Calle og Karita. De fjolser havde ikke meget forstand på frihed, på en eller anden måde var det lykkedes dem at komme ind i smedens indhegning og de kunne ikke komme ud igen, så den tur de havde været på havde godt nok været lidt kort, når man nu skulle bryde ud. Nå vi var nødt til at vække smeden, der var så mørkt at vi ikke kunne finde leddet på hegnet og i mørket virkede det lige som om at der var en opdeling midt i det hele. Smeden kom ud, slukkede for strømmen og hjalp os den rigtige vej ud. På vej hjem ad landevejen måtte Claus køre bag ved os for at vi havde lidt baglygter, vi kunne jo ikke gå på landevejen og være så sorte, det kunne nemt være gået galt. Hestene (specielt Calle) var noget oppe at køre, men da vi drejede ind på Bybjerggaardsvej, så faldt de totalt ned, nu var de på kendt grund og kunne gå og slappe af, som om de bare havde været en tur på ridebanen. Vi tjekkede dem for skader, men de var sluppet fint fra eskapaden. Desværre så må vi nok hellere sætte strøm på igen, lidt synd for Calle, men nu har de fundet ud af at de kan komme ud, så er der jo ingen anden løsning.

Annette


7. september 2004

3. gang er lykkens gang


5. september 2004

Bo tog sig en lille cykeltur

Se cykelholdets hjemmeside


17. august 2004

Hilsen fra Doris!

Som jeg skrev til Annette, så tvinger hun mig jo nærmest til at skrive et indlæg, når nu mit navn er nævnt. Så her kommer lidt omkring mig og hvad jeg foretager mig. Jeg flyttede til Fyn for 13 år siden. Jeg er faldet godt til hernede i Svendborg. Familie har jeg ikke stiftet, da jeg synes jeg har det enormt godt alene. Helt alene er jeg dog ikke. En familie fra Langeland tog mig under deres vinger, så idag deler jeg lejlighed med "bror" Jan. Vi lærte hinanden at kende på Handelsskolen her i byen, hvor vi begge er uddannet Informatikassistenter. Desværre var uddannelsen forældet inden vi var færdige, og arbejde var der ikke noget af, da vi ikke kunne det virksomhederne forlangte. Jeg blev så proffesionelt avisbud, og kørte rundt med aviser om natten. En herlig beskæftigelse om sommeren, mega surt om vinteren. Da min "plejemor" døde sidste år, efter vi havde plejet hende i døgndrift i 3 måneder, kunne kroppen ikke længere følge med. I dag går jeg herhjemme og hygger mig, sammen med vores ildere. Vi har i øjeblikket 22 tamildere, inkl. 7 hvalpe. Der er masser at gøre omkring dem, så dagene flyver afsted. Vi skal have solgt ud af dem, da det er alt for mange. Vi tog en del ildere til os, fra en bekendt som ville aflive dem. Vi mener ikke, at vi kan aflive raske dyr, så vi tog dem alle til os. Nu skal vi jo så bare af med nogle af dem igen. Men de er dejlige dyr og jeg har det godt med at passe dem. Vi leder efter et nedlagt landbrug, men de hænger ikke på træerne, har vi fundet ud af, så forløbig er alle dyrene i stuen. Og ja, de fylder efterhånden det hele, men hva´ gør dog det, når bare jeg har det godt. Vi har en webside, som langt fra er færdig, men I er velkomme til at kigge ind. www.von-funen.dk Det var sådan lige ganske kort, hvad der er sket mig i årenes løb. Jeg sender en hilsen til jer alle.

Knus og kram

Doris


17. august 2004

Maleri

Maleri. Det var den dag hvor mit kunstneriske gen flammede, lyste op og dødede.

Koldby



14. august 2004

Hvorfor ikke ligeså godt gemme ledningerne?

Omkring 10 juli var jeg hos tømmeren for at købe materialer til et elektronikskab, og efter at have kæmpet med det lige til i går, står det nu færdigt, prøv at se billederne, det med alle ledningerne mangler bare fjernsynet, men ellers kan man jo tydeligt se det rod vi havde med alle de kabler og så se nu, vi syntes selv det er meget pænt.

Os i Koldby



3. august 2004

De skulle hellere have været til butiksåbning

Mere fra Lokalavisen. Orø har været rigt reprsæenteret i denne uges lokalavis, både for det gode og det onde og det morsomme.

Annette



2. august 2004

Skal vi se om vi kan nå at komme i avisen allesammen?

Se hvad lokalavisen skriver om vores projekter.

I går kom der en gut forbi, han ville egentlig bare høre om jeg havde nogen mening om, hvad øens beboere ville mene om at de lavede et større arrangement på sportspladsen (så nu skal vi til at have en Orø festival). Det kunne jeg selvfølgelig ikke rigtigt udtale mig om, der er de gamle, som altid er imod, og så er der de nye, som synes godt om alle tiltag. Nå vi fik en længere sludder og han fik præsenteret B&B og han blev helt ellevild i varmen, det var bare lokalerne, de kunne bruge, når de havde brug for en summe uge, hvor de ikke gad blive forstyrret af hverdagens skærmydsler. Og så kan vi blive et nyt Brundby Rock Hotel, der var gange de skulle have indspillet ting noget musik, jeg har lidt svært ved at forestille mig, hvordan de vil lave et studie her, men det finder jeg vel ud af, hvis ikke manden bare var en stor varmluftballon.

Men de købte noget i butikken, og det var væsentligt.

Annette



24. juli 2004

Åbning

Mere end vellykket var åbningen af vores butik, der dukkede ca. 130 mennesker og og vi omsatte for betydeligt mere end vi havde forventet, tænk hvis man kunne holde åbning hverdag - nå så kunne vi ikke følge med i produktionen. Se billederneAlle skulle også lige et smut forbi B&B og var vældig interesseret, for de havde alle problemer med at finde steder til deres gæster, så det tegner fint. Et par kunde i fitness'en fik vi også. Alt i alt en rigtig vellykket dag, der startede i Sorø på vævekursus, som jeg måtte forlade allerede kl. 12:00 og som sluttede med at Lene havde lave lasagne til os allesammen (incl. pårørende), og ind imellem det hele checkede der også lige nogle ind på B&B, det ender med at man får rigtigt meget dejlig stress.

Annette



11. juli 2004

Elly

Lidt efter kl. 17 i dag døde Elly Kirsten Jacobsen, født Eriksen.

Elly har endelig fået fred efter længere tids sygdom.

Elly var datter af Karl Martin og Ingrid Louise Eriksen, hun blev født 9. april 1934 i Rødovre.

Ære være hendes minde.