29. juni 2004

Christian sig tak

Christian takker så mange gange for gaver og besøg på hans fødselsdag. Vi tænkte at der måske var nogle der er interesseret i Dilli Will og Pamus sagaen.


22. juni 2004

Bybjerggaard

Så har Bybjerggaard fået puttet noget på hjemmesiden, det er måske lidt primitivt, men vi kan jo ikke gå rundt og dele brochurer ud, hvor hjemmesiden er nævnt uden også at have noget på nettet, vel?

Annette


19. juni 2004

Fugle i Skorstenen

Nu er vores logerende i skorstenen så rejst og så skulle vi jo have luft igennem igen så emhætten kunne virke, men nu er der jo det ved det, at når sådan nogle fugle bygger rede i en skorsten, foregår det på den måde at de bliver ved med at smide pinde ned til der er nogle der sætter sig fast, og det kan vare længe og blive til en ordentlig bunke, således også hos os, og nå dem nede i skorstenen det kan man jo ikke rigtig så det var ikke til at få dem væk, hvad gør man så?Jo! snedig som man er, tager man slangen fra emhætten ud af skorstenen, putter noget papir ind under reden, og sætter en tændstik til og tænker " nu kan det brænde fra gulvet på loftet og op til toppen af skorstenen" men næ nej det er kun lige til en start, så dumper det hele selvfølgelig ned i bunden af skorstenen og flammerne fra alle de tørre kviste står hele vejen op.Da bålet er nu endt nede i bunden af skorstenen og det brænder nede bag køleskabet og komfuret begynder man så at blive lidt nervøs, hvad er det dog man har gang i, så ned efter havesprøjten, man kunne vel altid få lagt en lille dæmper på ilden, tænk hvis man ikke havde fået muret alle hullerne i bunden af skorstenen ordentligt til, så villle det jo begynde at brænde inde i væggene UHA. Nå men ilden blev dæmpet, det osede et par timer så var det slut og vor emhætte har igen sin fulde kapasitet

Os i Kolby


15. juni 2004

Christian bestod

Christian har i dag bestået sin teoriprøve

Annette


13. juni 2004

Røg i køkkenet!

Som det jo hører sig til når de nye kartofler er kommet på markedet, så skulle vi have stegt flæsk og persillesovs, så mor fik lagt flæsket på panden tændt for emhætten så den gik på fuld knald, og aligevel, da jeg kom ind i stuen, kunne jeg ikke se hende for bar røg " det er også en elendig emhætte, den kan jo ikke suge noget" "Pjat selvfølgelig kan den det, der må være noget i vejen" jeg undersøgte sagen, og på billedet kan i se årsagen, nogle Alke havde bygget rede i skorstenen hvor emhætten blæser ud, så vi har måttet leve med lidt os en gang imellem, men nu må ungerne vel også snart flyve så vi kan få renset og igen få lidt træk i skorstenen.

Os i Kolby


11. juni 2004

Ridning

Og jeg som troede at jeg skulle gå og vente på at Karita blev gammel nok til at ride på - efter et par måneder på Aloe Vera og MSM-creme, så er Calle fit for fight. Se bare billederne

Annette


11. juni 2004

Så kom trapperne

Vort digitalkamera er begyndt ikke at kunne stille skarpt og vores Dagli' Brugs har været 14 dage om at fremkalde billederne, men her er monteringen af trappen til hovedindgangen.

      

Annette


17. maj 2004

Nekrolog

Karen Kirstine Øster født Larsen, på Botofte i Tillitze, d. 20/12 1929, nr 7 ud af 12.
Da hendes yngste søster, kom på blinde skole i Kalundborg, tog hun til Samsø, som ung pige for, at være tættere på hende.
Karen kom til Morten og Laurine Øster i Sælsinggaarde. Her mødte hun sønnen Arne.
Da han senere i 1954 købte gård i Hårdmark, blev hun ansat som husbestyrerinde og som det ofte går, blev de nødt til, at gifte sig i 1956 d.12/05 da hun ventede sig. d. 7/9 1956 blev Ove født, Jørgen kom til d. 14/03 1960, var gravid men aborterede inden Peder kom d.2/1 1964. Fødte senere en dreng som blev døbt Arne, men dødede hurtig efter.
I 1977 købte de Kubehøjgaard og lagde de to ejendomme sammen, solgte bygningerne fra den gamle gård.
I 1986 fik Karen en hjerneblødning / blodprop, som lammede hende i højre side og hun fik afasi ( manglende evne til at tale ). Men sej som hun var rejste hun sig og levede, efter omstændighederne, et godt liv.
D. 2/6 1990 havde hun den store sorg at miste Arne.
Peder og Alice købte Kubehøjgaard, Karen købte et lille hus " Mariannes hus " lidt omme i byen. Hun kom på sin " knallert " og hjalp med at møde kalve, passe børn o.s.v., var en hjælp hvor hun kunne. I 1993 brækkede hun hoften og faldt, den seje kone rejste sig også fra den nedtur. Senere i 1998 eller deromkring fik hun sukkersyge, også det kunne hun magte, div. fald og brækkede ben, kom hun over og var altid glad ( i vores nærhed ).
Denne vinter faldt hun og flækkede benet, da var det som om hun gav op og var blevet lidt trist. Efter et aflastnings ophold på plejehjemmet, vendte hun frygtelig tilbage.
En blodprop i lillehjernen d.2/5 2004, fik ram på hende, nu kunne hun ikke klare det mere og måtte give op søndag d.16/5 kl 4:50. Karen efterlader sig 3 sønner og 10 børnebørn.
En sej kvinde som rejste sig efter den ene nedtur efter den anden, som altid var glad og hjælpsom er ikke mere.

Ære være Karens minde.

Alice


17. maj 2004

Karen

Tidligt i går morges kl. 4:30 døde Karen Kristine Øster, født Larsen.

Karen gik bort efter at have ligget i koma i lidt over en uge, efter en større blodprop i hjernen.

Karen var datter af Viktor og Ellen Marie Larsen og blev født d. 20. dec. 1929 i Tillitze på Lolland og blev døbt d. 29. feb. 1930 i Dannemare kirke.

Karen var enke efter Arne Øster og efterlader sig sønnerne:

Peder, Jørgen og Ove

samt børnebørnene

Bo, Arne, Britt og Viktor,

Anne, Morten, Lene og Per,

Mette og Signe.

Ære være hendes minde.



9. maj 2004

Kære Bo

                                       

du ønskes rigtig

Hjertelig Tillykke

med konfirmationen og al mulig held og lykke for fremtiden

Kærlig hilsen

din familie


2. maj 2004

Sådan holder de hund på Samsø


2. maj 2004

Udskiftning

Medens vi kunne få en rimelig pris for den gamle maskine, skilte vi os af med den. Alt det drengene har tjent ved, at slå græs ude i byen, der lægger vi det samme til og det er lige før det kan betale for den nye ( næsten).
Den gamle har ikke altid fungeret lige godt, så vi håber den nye gør. Den er med hydrostatisk fremdrift og det har Britt helt styr over. Som det kan ses ud af den pose Peder har i hånden, så er den lige leveret og det var Arne som var hjemme til at prøve køre først, men Bo nåede ikke at komme ind med tasken førend han var ude og prøve.

Alice