, Familie Nyhederne

FamilieAvisen


24. august 2005

I går kom HaffeLaffen til Samsø.

Alice


15. august 2005

Den nye læsser er kommet!

Tirsdag d. 9. august ankom den nye læsser.

Alice


15. august 2005

Kunstigt lys

Den d 5/8 lige efter en vældig regnskylle blev himmelen helt gul og det gav et flot lys i haven, det kan ikke ses så godt på billedet med græsset, man skulle være der for at se det flotte i det.

Alice


11. august 2005

Bo rejser hjemmefra

Så kom dagen hvor Bo tog på efterskole.

Det har altid været en trussel, at sige Bo kunne komme på efterskole hvis han ikke opførte sig pænt, det var det værste man kunne udsætte ham for. Pludselig en dag kom han og sagde han skulle på www.braaskovgaard-efterskole.dk. Det måtte han så og er nu tage af sted i søndags, vi er ikke så bekymret, han skal nok klare sig. Kristian Alexandersen og Christian Andersen her fra Samsø er og så taget der over.

Alice


17. juli 2005

ATV

Dette skete d.12/7 billederne taler for sig selv, drengene vidste det ikke og Britt var stolt over hun kunne holde på en hemmelighed. Arne kan det hele, bare han kan gøre det på ATV.

Alice


17. juli 2005

Flagtid

Jeg troede ikke man kunne være stolt af en flagstang, men det må jeg sige, at det er jeg.

Den gamle træflagstang knækkede i op til flere stykker, på Peders fødselsdag, flaget blev flået i stykker. Vi bestilte en ny så Arne kunne få hejst flaget til sin fødselsdag, men det var hos tømmer Carsten så det tager jo sin tid, så rykkede vi efter den til Bos fødselsdag, men først da Viktor havde fødselsdag blev jeg lidt stædig og forlangte at den var der dagen før, det hjalp. Det er en 12 meter glasfiber og helt nyt flag til en million.

Alice


4. juli 2005

Agurketid

Ja nu ser det ud til at være agurketid i Kalundborg.

Vi har godt nok kun fået en agurk indtil nu, men vi håber da på at få flere, samtidig kan I jo lige se vores køkkenhave med tomater, persille og purløg.

Marianne & René


3. juli 2005

Man bli'r såååååå træt af det gode vejr

Hvert år i ugen inden sommerferien, tager Samsø Friskole, på Carlos savværk på øst siden af nord Samsø. Link følger senere til skolens hjemmeside hvor der engang i næste uge kommer billeder og lidt tekst på. Pointen er, at når det er rigtig godt vejr som i år, så gør man som på billedet, lige efter et bad så man ikke lugter af bål.

De plejer ikke at være så brugt, men det er også nogle år siden de har haft så godt vejr alle dagene.

Alice


26. juni 2005

Allan har fået nyt arbejde

Har fået nyt arbejde, Tistrup Bounum smede og maskinforetning, skal starte d. 1/8 - 05, som altmulig - mand, årsag tidligt fri hver dag, fri hver weekend, mere i løn. jeg skal styre deres lager, (få ryddet op på det), passe forretningen med have- parkmaskiner, værktøj, reservedele til landbrugsredskaber. og passe hele udenoms arealet og bygningerne samt udbringning af maskiner og redskaber, kort sagt
altmuligt.

De bedste hilsner

Allan


23. juni 2005

Vores "lille" hjælpehund

Nu var den gamle hundelem altså blevet alt for lille, vi var ved at være bange for at Podder blev hængende. Det var oprindeligt ikke vores mening, at vi ville lave hundelem til Podder, men han lærte alt for hurtigt at bruge den gamle, når han så både Genie og kattene fise ud og ind. Om aftenen hygger han sig med at lege hunden efter kattene, og når han så bliver for frustreret over at de driller ham, så kommer han braldrende igennem hundelemmen, fløjter rundt i stuen en fem-otte gange, hvorefter han styrter ud at bagdøren, for 5 minutter senere at komme braldrende ind af hundelemmen igen og så starte forfra. Det kunne vi jo ikke have til at stoppe, så vi har anskaffet en hundelem, der også passer, når han er udvokset. Og det var vældig interessant at være med til. Og så kan jeg lige tilføje at han har taget 5,5 kilo på og er vokset mindst 10 cm. siden vi hentede ham for 5 uger siden.

Annette


2. juni 2005

Den lille skorstensfejer

Ja, hvad han har lavet, ved vi ikke, men han har højst sandsynligt været ude i soden efter Claus har renset fyret. Var det selvrensende jeg skrev racen er, mon også det gælder sådan en lille skorstensfejer, nå det gider vi nu ikke vente på, så han må få sit første bad.


2. juni 2005

Genie er taget op til stjernehimlen

Vores lille tapre hund holdt lige til i fredags, så kunne hun ikke mere. Vi forsøgte at gøre livet så nemt for hende som overhovedet muligt, men i fredags kunne vi godt se, at nu gik den ikke længere. Hun gispede og stønnede og kunne alligevel ikke få al den ilt hun skulle have. Hendes hjerte var blevet for stort og leveren med. Hun havde den sidste måned levet på hjertemedicin og vanddrivende piller, men det var efterhånden tydeligt, at det ikke hjalp, så i fredags tog Claus hende med over til dyrlægerne. Da det blev deres tur, fik Genie en indsprøjtning, der skulle få hende til at sove. Hun faldt i søvn i Claus' arme og blev så lagt op på bordet, hvor dyrlægen barberede det ene forben, for nemmere at kunne finde en blodåre for at sprøjte hende endeligt. Første gang han forsøgte smuldrede blodåren bare for ham, den var helt sprød. Anden gang lykkedes det ham, og inden han sprøjtede, vendte han sig om for at lave noget andet, og da han vendte tilbage, var hun allerede død, hun havde simpelthen ikke styrke til at holde sig i live på lidt sovemedicin, så der kunne vi jo godt se, at den eneste rigtige beslutning havde været at få hende aflivet.

Vi savner dig Genie, vi kan stadig høre din klikkende gang henover køkkengulvet, men der er nu en mindre til at snorke i soveværelset om natten. Håber du har det godt i hundehimlen.


 

<