FamilieAvisen   


27. juni 2001

Tillykke Christian


Hjertelig Tillykke med dagen. Vi håber du må få en rigtig god dag.


20. juni 2001

Gymnastikopvisninge på Rådhuspladsen

Jeg havde i dag taget 1 time før fri fra arbejde så jeg kunne komme ind på Rådhuspladsen og se Louise lave gymnastikopvisning på rådhuspladsen, jeg havde osse prøvet om jeg kunne låne et digital camara på jobbet men det kunne jeg desvære ik. Det var en rigtig flot opvisning og jeg sys de var rigtig gode, drengene i sort og pigerne var i rødt og sort, der var både spring og gulv øvelser, og det så godt ud med bolde og stave der blev kastede og svunget. Bagefte fik jeg en lille sluder med Louise, som fortalte at de skulle rundt og se lidt af Kbh. og så i tivoli om aften. Det sidste jeg har hørt fra Louise (på sms) var at de havde det sjovt i tivoli, men at det regnet lidt. Håber Louise har haft en rigtgi god dag i København.


Kærligst René

17. juni 2001

Shell fest

Sidste lørdag var vi til Shell fest. Vi startede med at se Ørkenens Sønner i Bellevue Teateret og i Teaterets baghave var der stillet et mega telt op, hvor vi spiste.
Claus Meyer havde stået for al maden og menuen så sådan ud:

Forret
Chermoula-marineret laks og kongerejer med couscous og harissadressing

Mellemret
Grillede middelhavsgrøntsager med grøn salsa og bøffelost
Kylling og riskroketter med Chrain

Hovedret
Oksekød med fennikel, kikærter, oliven og syltede citroner
Rispilaf
Tomat-abrikoschutney
Raita
Dadelchutney med kokos og lime

Dessert
Mandelkage med appelsiner marineret i honning og olivenolie - serveret med syrlig flødecreme

Vine
Les Chapilieres, Sauvignon Blanc 2000
Deakin, Carbanet Sauvignon, 2000, Australien
Moscato Piemonte

Natmad
Cremet gulerodssuppe med ristede croutoner

Det er lidt snyd, Claus og jeg nåede aldrig at få dessert og ej heller natmad, vi skulle nå færgen. Vi fik heller ikke set noget til Sigurd Barret, som kom og spillede op senere, men jeg har også hørt at det var Jazz der blev spillet, og det er ikke lige favoritmusikken.
Vi kunne måske have fået Shell til at betale en overnatning så vi ikke behøvede at tage hjem, men vi skulle til Jylland dagen efter.

Farmbesøg

Om søndagen skulle vi som sagt afsted til Jylland gennem Chilla klubben for at se på andre af klubmedlemmernes farme.
Claus og jeg tog afsted herfra ved 8 tiden for at køre til Bilka i Slagelse, hvor vi skulle mødes med de andre Sjællændere, der skulle med. Det var nu til at overskue, der kom 2 andre par. Vi lod Mercedesen stå og kørte med et andet par derover, også for at kunne få en masse snak på vej der over, man kunne jo aldrig vide om man blev klogere. Nå - vi kørte derud af, og det så ud til at vi var i mægtig god tid, indtil det viste sig, at vi var drejet ind på den vestgående motorvej i stedet for den sydgående ved udfletningen ved Kolding. Så tilbage igen og komme næsten 1 time forsent. Det gjorde nu ikke så meget, alle de andre gik stadig rundt og kiggede farm. Der var mange....... . Jeg tror ikke Claus og jeg havde regnet med, at der var så mange mennesker, vi havde jo set hvor mange, der mødte op fra Sjælland. Vi fik kigget farm, den var helt nybygget, den gamle stald var nemlig blæst ned under decemberstormen. Efter al farmkiggeriet var folk blevet lidt brødflove og hvad er mere nærliggende når man nu er så langt syd på i Jylland, end at blive trakteret med et rigtigt Sønderjydskt kaffebord, med alt hvad mave og øjne kan begære af kager. Madmor havde simpelthen oppet sig, der var dækket borde overalt, i køkkenet, i spisestuen, i dagligstuen og i entreen, jeg tror der var dækket til 50 mennesker og kagerne var simpelthen lavet som af den bedste konditor. Jeg fik ganske vist at vide at hun lavede mad til det nærmeste forsamlingshus, når der var fester, men derfor behøvede kagerne jo ikke ligefrem at være af konditorstandard. Før vi forlod farmen kiggede vi lige ind i stalden en gang til og der var meget flot, nye bure og alting. Han var i øvrigt heldig, ikke en chilla gik tabt, da den gamle bygning gav efter for vinden. Vi Sjællændere fortsatte til en anden farm, det så ud til at jyderne mest var kommet for kaffebordet skyld. De havde mange Chillaer, noget der svarede til vores gamle svine og ko stalde i areal og med burene i 3 etager. Efter en farvel sodavand gik turen hjemad og jeg tror vi var helt hjemme ved 10 tiden.

Uheldig Chilla!

Denne historie ender ikke lykkeligt, så den er ikke for folk med sarte sjæle.
Den 7/5 (årsdagen for branden) fik vi 3 små nye Chilla unger og det så ud til at gå ganske godt en uges tid, men så pludselig, sad den ene og hængte med næbbet, den var godt gammeldags blevet moppet. Den havde rifter, og spidsen af halen var smurt ind i blod, som om nogle havde forsøgt at spise i den. Jeg tog den ud af buret og begyndte at give den lidt 13% fløde. Det gik godt om aftenen, men næste morgen var den blevet så kold at jeg ikke regnede med at den overlevede. Jeg varmede den og da den var blevet rigtig gennemvarm, ville den gerne spise igen. De næste nætter stillede jeg kassen meget tæt ved radiatoren så den ikke skulle bruge energi på at holde sig varm. I starten så det ud til at vi bare holdt liv i den, den så ikke ud til at blive større eller federe. Men så lige pludselig begyndte den at ligne en sund unge og glade blev vi. Den blev fodret efter alle kunstens regler, men den ville kun have fløden igenne en sprøjte, selvom den forlængst kunne selv, nægtede den pure at drikke af en skål. Det skulle dog ikke gå værre eller bedre end at vi en aften havde chillaen med inde i sofaen for at give den mad. Casper sad og legede med computer og jeg sad og lavede noget arbejde og begge var vi fuldt optaget af vores gøremål. Da jeg var færdig, ville jeg give chillaen sin natmad, så den kunne komme i seng, men.......... . Jeg kunne ikke finde den. Vi ledte simpelthen overalt. På et tidspunkt kom jeg til at se, at der nedenfor kattelemmen var nogle blodpletter. Så blev vi enige om at Laban havde taget den. Spinner lå og sov inde på kontoret, så det kunne ikke være ham. Næste morgen da det blev lyst kunne jeg se blodslæbespor på kanten i bunden af kattelemmen. Så at vi havde konkluderet at Laban havde taget chillaen var nok ikke helt galt. Vi havde passet på at holde chillaen borte fra kattene, men to sekunders (det var nok lidt længere) uopmærksomhed og vi havde ingen chilla længere, så skulle fanden stå i at have brugt så meget energi på at holde den i live.

Annette


16. juni 2001

Tillykke Louise


Hjetelig Tillykke med dagen. Vi håber du må få en rigtig god dag.
Kærlig hilsen
Din familie

16. juni 2001

Tillykke med bryllupsdagen


Allan og Susanne I ønskes hjertelig tillykke med dagen. Ha' en rigtig god familehyggedag.

16. juni 2001

Endelig!

Efter flere dage med hårdt arbejde er stalden nu næsten færdig, der er kommet gipsloft op, det er blevet malet, væggene er blevet malet, så der er så fint nu, at mor syntes min filebænk, som det ellers var meningen jeg skulle have der, hellere må blive stående hvor den står, men på grund af vore vidtløftige planer om hvordan vores varme skal virke, besluttede vi pludselig at flytte lidt rundt på en vaske, en vaskemaskine og en tørretumbler, så vi måtte i gang med at bryde lidt betongulv op, så vi kunne få lagt lidt ny kloak og lidt vandrør, så i går fik vi støbt nyt gulv, og på mandag skulle vi få en køkkenbordplade ,så kan vi få det gjort færdig.

Nu kommer vi til det jeg ville fortælle!

I går da vi var færdige med at støbe, og havde været i byen og købe det vi manglede, gik jeg ved ca. l5 tiden ned for at prøve fiskelykken, jeg kom ned til havnen, kiggede ned i vandet og fik med det samme øje på en Multe, den måtte jeg prøve at fange, det er ellers svært, inden jeg fik rigget til, var den selvfølgelig væk, og der var ikke flere at se, men så fik jeg øje på en Torsk nede på bunden, fik grejet rigget om, og så var torsken selvfølgelig også væk, men jeg hev krogen lidt langs kajen, og så, jeg fik hug, og hver gang jeg tog en omdrejning på hjulet, hev fisken bare noget mere line af, endelig fik jeg den op til overfladen, så jeg kunne se krabaten, den var en stor torsk, og den kunne jeg ikke løfte op i linen, så jeg trak den hele vejen gennem havnen, parkerede den ved en fortøjningsring, gik hen i bilen efter mit net, og fik den op, jeg fangede yderligere 5 torsk, og så et par nogle jeg ikke ved hvad er, men nu prøver vi at stege dem, så ser vi hvordan de smager, eller om man bliver syg af dem, sagde jeg at den store torsk vejede 3 kg da jeg havde gjort den ren.

Jo! Det var en dejlig dag på Samsø


10. juni 2001

Lidt nyt fra Næsbjerg

Jeg begynder på fuld tid i Bauhaus fra man. d. 18/6-01 til bedre løn end jeg får i Roust, Chefen ringede onsdag aften, spurgte om jeg kunne tænke mig, at begynde på fuld tid, hvilket jeg sagde ja til, på betingelse af, at jeg fik det samme i løn, som jeg havde i Roust, det gjorde jeg, plus lidt ekstra.

Hvis det har nogen interesse, så skal Louise med efterskolen til København d. 20/6-01 og lave gymnastikopvisning på Rådhuspladsen kl.16.00 præcis.

Allan


8. juni 2001

Den virker!

Så Skete det! Vores rugemaskine virker, i morges da jeg lukkede op for hønsene, lå hønen på sine æg og knurrede, så jeg tænkte, at nu var den blevet tosset, og så tænkte jeg ellers ikke mere over det, men da mor senere havde været ovre og se til dem, kom hun og sagde, "jeg syntes det pipper ovre hos hønen" jeg tænkte om hun måske var begyndt at høre lyde, for efter beregningerne, skulle der ikke komme kyllinger før på lørdag, men da vi her ved middagstid gik rugemaskinen lidt på klingen, og forsigtigt løftede den lidt til siden, havde den sørme 4 kyllinger under sig og endnu 4 uklækkede æg, så når de er klækket, er vores dyrehold forøget med 500 %, og så dem der kommer på lørdag, 6 stk., så er vi pludselig forældre til 16 stk fjerkræ.

Jo! Det går godt på Samsø