Citronmelisseolie Ved søvnforstyrrelser

Følgende olieblandinger beroliger og lindrer søvnproblemer og nervøsitet. Anvend den i aromalampen om aftenen før sengetid.

3 dråber citronmelisse
3 dråber ylang ylang
1 dråbe sandeltræ

3 dråber citronmelisse
1 dråbe rose
3 dråber lavendel

  Det er formodentlig arabiske købmænd som førte citronmelissen, Melissa officinalis, fra Vetasien til Spanien, hvorfra den blev spredt videre til det øvrige Europa af munkene. Urten blev dyrket flittigt i klosterhaverne, og i 1600-tallet fremstillede en karmelitermunk det velkendte universalmiddel "melisseeliksir". Citronmelisse bruges stadig inden for folkemedicinen mod alle svageligheder, som fx. milde depressioner, hjertebanken, nervøs mave og forstoppelse. Man tilsætter tit andre planteekstrakter   og alkohol til citronmelissens æteriske olie. Første del af navnet, citronmelisse, skyldes de klart grønne blades friske citronduft. anden del af navnet kommer fra det græske, melittena, "honningbi" som hentyder til at bierne finder glæde ved blomsterne. Citronmelisseolie egner sig særligt godt til behandling af nervøsitet, søvnforstyrrelser, milde depressioner og menstruationsproblemer. Indvortes er den god som mildt krampeløsende middel.  



Medicinsk effekt: Kropsligt virker citronmelisseolien virushæmmende, bakteriedræbende, krampeløsnende, smertelindrende, galdedrivende og blodtrykssænkende. På det sjælelige plan virker den beroligende, harmoniserende og styrkende. De vigtigste substanser i olien er citral, citronella, linalool og geraniol.

Til pleje og velbefindende
Et par dråber cironmelisseolie i aromalampen kan hjælpe dig til at gå ned i omdrejninger og gøre dig behageligt afslappet.

Ved luftrørsproblemer
Citronmelisseolie virker krampeløsnende på bronkierne og kan derfor bruges som lindring ved allergiske problemer som astma, men også ved andre lidelser i luftvejene

Balsam til nervøst barn
Citronmelisseolie er et sundt styrkende middel mod uro og nervøsitet. Citronmelisseolie i aromalampen virker frem for alt balancerende på overaktive børen.

Hjælper ved menstruationsbesvær
Citronmelisseolie er særligt egnet til behandling af kvindelige problemer i overgangsalderen som udeblevne eller uregelmæssige menstruationer. Olien har kranpeløsnende, menstruationsregulerende og smertelindrende egenskaber, og kan derfor også anvendes af kvinder før overgangsalderen.

100% ren citronmelisse
Ren citronmelisseolie hører til de dyreste æteriske olier. Til destillation af 1 l olie skal der bruges 7000 kg. plantemateriale.

 

 

Afprøvet mod søvnbesvær, nervøsitet, angst, mareridt, menstruationsproblemer, virusangreb, kløende hududslet og eksem.

For at undgå hudirritaioner må du kun tage op til 5 dråber ren citronmelisseolie i 100 ml basisolie som fx jojoba-, mandel- eller hvedekimolie.

Udvortes anvendelse

Citronmelisseolie menes at hjælpe mod nervøs rødmen i ansigtet. Bland 2-5 dråber citronmelisse med en basisolie som fx mandel- eller hvedekimolie og smør olien på beggesider af rygsøjlen

Med samme blanding som ovenfor kan du behandle problemer som inflammerede nerver, insektstik og menstruationssmerter.

  Ved moderate hjerteproblemer virker følgende blanding beroligende, 1 dråbe cintronmelisseolie, 1 dråbe renolie og 5 dråber jojobaolie. Gnid huden omkring hjertet blidt med blandingen.

For at forhindre dannelsen af mundsårsblærer forårsaget af Herpes virus, kan du gnide 1 dråbe fortyndet citronmelisseolie på det angrebne område.

  Indvortes anvendelse

Flere af substanserne i citronmelisseolien er mildt beroligende og virker positivt på det limbiske system i storhjernen hvilket forhindrer en alt for stærk pirring af sindet. Olien beroliger derfor hurtigt ved forskellige slags uro. Tag efter behov 2 dråber citronmelisseolie i 1 tsk honning før maden.