Eukalyptusolie Mod træthed

Enduftblanding til aromalampen med eukalyptusolie er god hvis du føler dig træt og modløs. Olien virker stimulerende på nervesystemet, den styrker koncentrationen og evnen til at tænke logisk.

4 dråber eukalyptus
2 dråber citron

  Eukalyptustræet,Eucalyptus globulus,kommer oprindeligt fra Australien. Landets oprindelige indbyggere, aboriginees, kendte allerede tidligt til træets lægende kræfter.
Eukalyptusolie fremstilles oftest fra ovennævnte art, men andre arter benyttes indimellem. Olien udvindes fra blade og grene gennem vanddamp,
  også kaldet destillering. Fra 1800-tallet dyrkede man det hurtigtrvoksende træ i hele middelhavsområdet for at tørlægge sumpområder.
Eukalyptustræet kaldes ofte for "febertræet" da den æteriske olie virker febernedsættende ved infektioner. Olien anvendes for det meste til at lindre infektioner i luftvejene.
 



Medicinsk effekt: Den æteriske olie består hovedsageligt af cineol (eukalyptol) som har kraftig bakteriedræbende, desinficerende og hostedæmpende virkning. Den fungere tillige febernedsættende og er slimløsnende.
Olie virker varmende og lindrer ved reumatisme, stivhed, muskelsmerter og nervesmerter (neuralgier). På de psykiske plan virker den stimulerende hvis du føler dig træt og nedstemt.

Til dit velbefindende
Bland nogle dråber eukalyptusolie i massageolien og massér huden. Behandlingen vil virke varmende og stimulerende.

Ved sygesengen
Eukalyptusolie er ideel, når der er brug for at desinficere og rense luften ved sygesengen. 5 dråber i aromalampen er nok til at få luften til at føles renere og gøre den syge mere frisk. Olien har desuden en stimulerende virkning på de raske personer i familien og kan muligvis hindre en eventuel forkølelse i at sprede sig.

Ved sår
Eukalyptusolie kan på grund af sine bakteriedræbende egenskaber anvendes til mindre sår, vabler og mindre inficerede insektbid. Dryp fortyndet olie på et plaster og læg det over såret.

Modvirker hoste
Eukalyptusolie lindrer ved hoste og infektioner i luftvejene. Hvis brystkassen smøres ind med fortyndet olie virker den slimløsende og dæmper hoste Tillige virker olien udvidende på bronkierne så vejrtrækningen dermed lettes.

Indånding med damp
Cirka 5 dråber æteris olie til 7 dl. varmt vand lindrer ved infektioner i luftvejene. Indånd dampene i ca. 5-10 min.

I saunaen
Hæld 5 dråber olie i et vandfyldt kar og hæld derefter blandingen over kroppen.

 

 

Bruges mod forkølelse, feber, reumatiske problemer, muskelsmerter, dårligt helende sår og blærebetændelse.

Eukalyptusolie har en kraftig virkning, så følg nøje de anviste doseringer i de forskellige recepter. Hvis doseringen er for høj ved udvortes behandling kan huden blive irriteret og allergier opstå. Børn under seks år må ikke behandles med eukalyptusolie.

Udvortes behandling

Fortyndet æterisk olie kan smøres på reumatiske led for at lindre smerte. Den kan tillige anvendes som massageolie ved smerter i forbindelse med fysisk træning. Husk altid at blande ren eukalyptusolie med en basisolie. Gode basisolier kan købes i helsekostbutikker. Du kan også anvende solsikkeolie eller mandelolie.

Eukalyptusolie kan anvendes mod skæl. Bland 10 dråberolie i din shampoo. Massér balndingen ind i hovedbunden og lad det virke nogle minutter

  Ved snue og rindende næse kan du fugte et lommetørklæde med nogle dråber eukalyptusolie.

Indvortes behandling

Eukalyptuste brygget af tørrede blade lindrer ved hoste. Læg 25 g tørrede eukalyptusblade i en gryde af glas eller emalje. Tilsæt 6 dl. vand

 

og lad det koge. Læg et låg på og lad teen trække i 15 min. Hold teen varm med en tehætte. Si teen og drik den varm hver tredje time.

Honning med eukalyptus lindrer ved hoste, hvor luftvejene er irriterede. Bland 2 dråber eukalyptusolie med én tsk honning i en kop varmt vand. Drik blandingen i små slurke i løbet af dagen.